Real Estate
Mar 31, 2021

5 tips til at øge værdien af din bolig før et salg

Der er adskillige ting at tage i betragtning, når en ejendom skal sættes til salg. Der skal eksempelvis sættes fokus på såvel overskriften som boligannoncen, som tilsammen skal gøres appetitvækkende, for det er uden tvivl en vigtig ingrediens, når kundernes opmærksomhed skal fanges. Men når det handler om at skabe trafik og få klik, er det i den grad billederne, der tæller. 


Er du eksempelvis klar over, at 41% af de kunder, der kigger på ejendomme og salgsopstillinger, ignorerer teksten for at have fokus på billederne? Med det i mente kan det jo blive svært at sælge en ejendom uden virkelig gode billeder, så her er fem tips til, hvordan du forbedrer din fotopakke og dermed opnår det bedst mulige resultat. 


  1. Dagslys

Solen er din bedste ven, når det handler om at fremhæve kvaliteterne ved et rum. Når et helt naturligt lysindfald strømmer ind gennem døre og vinduer, kan det kreere en rar og luftig atmosfære, der skinner tydeligt igennem i fotografens billeder. Denne effekt er svær at opnå, når der i stedet gøres brug af kunstig belysning.


  1. Sæt fokus på styling

Alt for mange mennesker er ikke klar over, hvor stor betydning et rodet hjem har på antallet af klik og besøgende. Det handler mindre om rengøring, men mere om at fjerne alle de personlige ejendele såsom legetøj, overtøj, bunken med post osv., for det skal nødigt komme i vejen for det, der egentlig er til salg – nemlig ejendommen. Du kommer langt med en oprydning, en frisk buket blomster og eventuelt en lille omrokering af møblerne, så de efterlader et enkelt og strømlinet udtryk.


  1. Stil skarpt på detaljerne

Det betaler sig at rette kameralinsen mod de små, særlige ting, som gør en forskel i det store billede. Det kan være det elegante stukloft, den fine kakkelovn, det lækre håndværk i snedkerkøkkenet, badeværelsets marmorklinker eller andre spændende detaljer, som for en potentiel køber vil gøre din ejendom til noget særligt. 


  1. Udsigt, udsigt, udsigt

Hvis der findes en udsigt, skal den have opmærksomhed, og der findes mange forskellige udsigter, som er værd at fremhæve; udsigten over en solnedgang, havudsigten eller den frie udsigt uden genboer – kort fortalt, har din ejendom indbygget udsigt, skal den frem i lyset. Udsigten viser sig ofte at være den faktor, der sætter prikken over i’et og afgør et salg. 


  1. Det ydre

De udendørs omgivelser har en enorm betydning, og det er især vigtigt at få det ydre fremhævet, når det handler om ejendomme i byen, for det kan være alt fra en altan til et grønt gårdmiljø eller en lille, privat have, der gør hele forskellen. Det er utrolig vigtigt at portrættere storbyhjemmets ydre kvaliteter, og hvis det ikke er tagterrassen, er det måske den moderne arkitektur og de store vinduespartier, der sælger boligen. 


Continue reading

Our newsletter

Get great curated articles every week.

Combine sections from Ollie's vast component library and create beautiful, detailed pages.
No spam!