Real Estate
Mar 31, 2021

Derfor er professionel fotografering så vigtig, når du skal sælge dit hjem!

Vi kender alle den gamle vending ”Et billede siger mere end tusind ord”, og det er i den grad sandt, når det kommer til ejendomshandler, for her vil billederne ofte afgøre, hvor hurtigt en ejendom sælges. Takket være moderne teknologi kan potentielle købere i dag få en rundtur i det hjem, de overvejer at købe, og det er helt uden at forlade sofaen derhjemme. Og købere idag bruger mere og mere tid på at udforske boligerne på nettet – der bliver filtreret og sorteret efter beliggenhed, priser, kvadratmeter og måske skoledistrikter, men når feltet er indsnævret, er det billederne, der tæller!

Det er ofte billederne, der for alvor skaber interesse hos køberne og i sidste ende får dem til at kontakte ejendomsmægleren, og det er netop derfor, at det er utrolig vigtigt med professionelle fotos, når en bolig skal sættes til salg. Ifølge dette studie havde boliger med kun ét foto en gennemsnitlig liggetid på 70 dage, mens boliger med 20 fotos blev taget af markedet efter kun 32 dage. Og ikke nok med at boligerne bliver hurtigere solgt, I får også en bedre handel.

Og hvorfor er det så vigtigt, at billederne tages af en professionel fotograf?

Professionelle fotografer ved, hvordan man får et rum til at se lysere, større og mere indbydende ud. De ved, hvilke områder, der vil tage sig bedst ud, hvilke vinkler, der indfanger boligens bedste kvaliteter, og de ved præcis, hvordan de udnytter lyset til deres fordel. Som kronen på værket kommer retouchering af billederne, hvilket også en stor del af den professionelle fotopakke, for her foretages de sidste finjusteringer for det flotteste resultat.

Præcis den service tilbyder vi jer her hos Zigna, så tag et kig forbi Zigna.com allerede i dag.  

Continue reading

Our newsletter

Get great curated articles every week.

Combine sections from Ollie's vast component library and create beautiful, detailed pages.
No spam!