Her hos Zigna arbejder vi hver dag for at gøre det nemmere at være mægler og sjovere at sælge boliger, og det gør vi allerbedst i fællesskab med vores forskellige samarbejdspartnere. Heriblandt finder vi HYSSYN.PRO, der er folkene bag det nye INSPIIRE-magasin, som vi her vil stille skarpt på. Magasinet er nemlig et spændende værktøj til mægleren, og det vil i den grad sætte gang i boligdrømmene og inspirere jeres mange købere!
Så lad os se nærmere på INSPIIRE-magasinet, for hvad går det ud på?
Som mæglere er I vant til at se muligheder i alt fra murermestervillaer til håndværkertilbud, og nu får I hjælp til at videreformidle boligernes potentiale til jeres fremtidige kunder. INSPIIRE er tænkt som et inspirationskatalog, der skal fremhæve boligens muligheder, og I får glæde af det i både trykt og digital version. Bag INSPIIRE sidder et hold af erfarne indretningsarkitekter, som tager de kreative briller på og belyser kvaliteterne i den specifikke bolig. De fantasifulde forslag kan gå i mange forskellige retninger; et forbedret indeklima, nye ovenlysvinduer, en åben planløsning eller et splinternyt køkken? Mulighederne er mange, og her bliver de serveret på et sølvfad - til stor glæde for både sælger, køber og mægler.
Hver bolig kan prale af sit helt eget INSPIIRE-magasin, og det præsenterer en række originale fotografbilleder, som sidestilles med de unikt udarbejdede inspirationsbilleder, der vil vise køberen, hvordan drømmehjemmet på sigt kan tage sig ud. Med INSPIIRE kan I altså imponere køber med trends og tendenser til drømmehjemmet, I kan introducere sælger for et stærkt salgsværktøj, og I kan sørge for, at I som mæglere skiller jer ud fra konkurrenterne i lokalområdet.
Og hvordan kommer I så i gang?
Første gang I bestiller INSPIIRE gennem Zigna, kan I benytte rabatkoden ‘inspiire’ og dermed få det første eksemplar helt gratis - og når I har mærket effekten, vil ét katalog hurtigt blive til flere! Derudover indeholder produktet en mæglerside, der kan skræddersyes til jeres brand og jeres tone of voice.
Når I har modtaget fotografbilleder på en given sag, hvor I har opgraderet med INSPIIRE, vil I dagen efter kunne åbne indbakken til den digitale version af magasinet, og efterfølgende skal I kun udholde en ventetid på 4-5 dage, før ti trykte eksemplarer rammer jeres matrikel. Herefter er det op til jer at tage kataloget under armen, når der er fremvisning eller nye kunder i butikken, og I vil med det samme se, hvordan magasinet tænder boligdrømme i øjnene på de mange købere. Som et ekstra plus eksponeres INSPIIRE automatisk på Boliga, og det kan nemt og hurtigt deles på Facebook.
Så for at opsummere; med INSPIIRE-kataloget i værktøjskassen, kan I fremover tilbyde sælger et større købergrundlag, og I kan tilbyde køber et univers af kreative idéer.